Tropsspejderne er de store spejdere på 12-16 år (født år 2011-2014 eller går i 6-10. klasse i sæson 2026/27). Man kan starte hele året - det behøver ikke være ved sæsonstart.
🌱 Som Tropsspejder arbejder man mere selvstændigt end tidligerer. Troppen har en tropsleder, men arbejder er organiseret i de 2-3 patruljer, der hver ledes af en patruljeleder og en patruljeassistent. Patruljelederen styrer patruljens arbejde efter tropsledelsens anvisninger.
🌜Tiden som tropsspejder byder på mange store oplevelser, og man kan være tropsspejder på mange forskellige måder, men omdrejningspunktet for tropsarbejdet er vores ture, og dem er der mange af. Der er vores klassiske gruppeturer med resten af Svend Grate, selvstændige weekendturer for Troppen og endagsturer. Hvert år afholdes der en uges sommerlejr.
Som Trop kan man udvide sine spejderfærdigheder ved blandt andet at deltage på PLAN-kurser. Et kursus i efterårsferien med fokus på ledelse. Man kan også deltage i ADVENTURE-løb, hvor man som patrulje deltagerer på større løb for alle spejdere i Danmark. Disse varer typisk en weekend.
‼️ Meld jer til nogle ture - så bliver tropslivet noget helt specielt.
Sæson 2026/2027 går fra 19. august til skolernes sommerferie starter.