Minierne i Svend Grate Gruppe er spejdere på 8-10 år (født år 2016-2017 eller går i 2.-3. klasse i sæson 2025/26). Man kan starte hele året - det behøver ikke være ved sæsonstart.
🌱 På en spejdersæson arbejder vi altid med de klassiske færdigheder, dette kan f.eks være; knivbevis, savbevis, bålbevis, orientering, førstehjælp og koder. Herudover tager vi andre forløbsmærke, hvor vi altid har en legende tilgang til læring. Eksempler på forløbsmærker kan være; mørkemærke, eventyr, kulturspejder, sciencespejder og madmærker.
Fælles for alle vores møder er, at vi har stort fokus på samarbejder, selvudvikling og spejderværdierne.
🌜 Minierne elsker at tage på weekendturer. Udover vores gruppeturer med resten af Svend Grate, elsker vi at tage på shelterturer og overnatning i hytten. Vi tror på at lejre styrker spejderfærdighederne og ser at vores spejdere vokser for hver overnatning de deltager i.
Sæson 2025/2026 går fra 18. august til skolernes sommerferie starter.